/tri club denmark har igennem sit medlemsskab med paraplyorganisationen Nordhavn IF, som drifter Det Flydende Aktivitetshus, adgang til saunafaciliteterne samme sted. Ialt har /tri club denmark fået tildelt 50 billetter til saunaen, som gælder for et år frem i tiden fra indkøbsdag.

Det særlige tillægsabonnement kan kun erhverves igennem enten hvis du i forvejen har et BASIC abonnement eller PREMIUM abonnement – man kan med andre ord ikke købe saunaabonnement uden at have et triatlon abonnement i forvejen!

Abonnementet til Saunaen koster 350 kr. og købes via klubmodul: LINK 

Saunen er åbent for alle, der køber saunaarmbånd, og startes automatisk op hele ugen rundt, hver dag. fra kl. 6.30 til kl. 22.00. Dog bliver der gjort rent hver mandag, onsdag og fredag mellem klokken 9 og 11, hvor de enkelte lokaler vil være lukket for en kort periode!

VIGTIGT!

Ifølge foreningernes fælles retningslinjer skal man overholde følgende:

  • Man skal have været i havet eller under bruseren før brug af saunaen.
  • Der må ikke være vådt badetøj direkte på saunabænkene.
  • Man skal være tildækket i saunaen og sidde på et frottéhåndklæde.
  • Ingen sko i saunaen.
  • Der må ikke stænkes eller hældes vand på saunaovnen.
  • Der må ikke bruges olier eller dufte i saunaen.
  • Tal dæmpet – saunaen skal været et rart sted hvor alle kan slappe af.
  • Smæk ikke med dørene.
  • Ingen gæster.
  • Du SKAL bærer dit hvide saunarmbånd til hver en tid, da det er din adgangsbillet, og synlig bevis på du har betalt. Du risikere at blive smidt ud, hvis ikke du har dette på!

Endvidere skal Københavns Kommunes samt By og Havns regler for badning i Københavns Havn overholdes. Det betyder:

  • Der må kun bades i badezonen
  • Badende skal bære badetøj
  • Børn under 18 år må ikke vinterbade

PAS PÅ! – badebroen er meget glat, når den er våd.

Hvis du skal have en taske opbevaret, skal du huske at medbringe en lås til skab.