Fra super motionister til begyndere
I klubben har vi alt fra super motionister til begyndere. Træningen tilrettelægges (jævnfør målsætningen) så alle uanset niveau kan få udbytte af træningen og forbedre sig.
Som udgangspunkt løber træneren bagerst og sikrer ingen bliver væk under opvarmningen
Såfremt nogen vil løbe hurtigere end gruppen skal man selv kende vejen. Opvarmningsrunden vil blive forklaret inden trænings start. I denne kan indgå forskellige opsamlingspunkter
Hvis der er 2 trænere (eller et erfarent klubmedlem) deler vi op i 2 grupper dem som løber hurtigere end 6 min/km i opvarmningen, og dem der løber langsommere.
Vi henstiller til let overbærenhed fra de hurtigste løbere under opvarmningen, således at vi holder os sammen i 1-2 grupper.
På intervallerne er løbet frit. Der løbes på en runde, eller en ud/hjem rute, som enten er forklaret eller gennemløbet fælles. Det anbefales at du følger trænerens anvisninger for intensiteten under intervallerne eller varighedsløbet. Særligt for din egen skyld, således at du ikke træner for hårdt for ofte, og dermed risikerer overtræning eller skader.
Så brug dit krudt under intervallerne, og hyg dig med dine klubkammerater under opvarmningen og afjog.