Cykelundervisning

Cykling alle niveauer

Vi har træning på landevejen fra 1. april til 30 september, det kan dog varierer alt efter vejret det pågældende år. Som udgangspunkt køres i alt slags vejr, men aflysninger kan forekomme hvis det vurderes vejrforholdene for risikable, eksempelvis ved kraftig storm og meget isglatte veje.

I sommerhalvåret har klubben to faste cykel træninger – en dag med korte og intensive intervaller og en dag med længere moderate intervaller. De korte intensive intervaller køres typisk på en hverdagsaften (mandag eller onsdag). Mens de lange køres om lørdagen.

Varigheden af en hverdagstræning er typisk 60-90 min. Mens weekendcyklingen tager fra 90 min optil 3 timer. Afhængig af tidspunktet på sæsonen. I hverdagene mødes vi typisk klokken 18, mens vi mødes klokken 9 om lørdagen.

 

Turene køres i niveau opdelte grupper. Vi gør meget for at alle får en god tur og det maksimale ud af deres træning.

I vinterhalvåret har vi spinning to gange om ugen. Varigheden er typisk 1.5-2 timer. Men dag og tidspunkt varierer fra år til år afhængig af muligheder for booking. Nogen af klubbens medlemmer kører også ude om vinteren, enten på Gravelbike, MTB, eller racer. Dette foregår i mere uformelle rammer hvor der fra uge til uge slås begivenheder op på Facebook.

Med mellemrum arrangeres spinning events eksempelvis med virtuel kørsel opad Alpe D´Huez.

Den intensive hverdags træning køres på en lille rundstrækning tæt på mødestedet. Det gør det muligt for hver enkelt at tage udgangspunkt i sit eget niveau. Ligesom det er uden betydning hvad slags cykel der køres på. Transporten til/fra mødestedet til rundstrækningen vil foregå i let tempo, som ikke være niveauopdelt.

På den lange lørdagstur arbejder vi med 3 forskellige niveauer, samt en /tri bike school.

/tri bike school ligger i starten af hver sæson og er for medlemmer, som er helt nye på deres cykler og derfor er usikre på håndteringen af dem.

Typiske temaer for undervisningen er:

Trænings
lokationer

Mødestederne for cykeltræningen kan variere fra gang til gang, alt efter hvor turen går hen. Typiske mødesteder for træningen om lørdagen er:

  • Café Jorden Rundt ved Charlottenlund Fort (Strandvejen 152, 2920 Charlottenlund)
  • Mosehuset (Mosesvinget 3, 2400 København NV)
  • Meny Rotunden (Strandvejen 64, 2900 Hellerup)

Diverse informationer

Den allervigtigste regel for deltagelse i cykeltræningen i /tri club denmark er HJELM. Møder du til træning uden hjelm, bliver du sendt hjem igen UDEN UNDTAGELSE!

Derudover forventes det, at man retter sig ind efter instruktøren. Hvis dette ikke er tilfældet, efter en venlig påtale, er instruktøren i sin gode ret til at bede dig om at træne alene den pågældende gang.

Når vi kører i gruppe forsøger vi ikke at være flere end 12 personer i hver gruppe inklusiv en instruktør samt en af instruktøren udnævnt hjælper. Disse to har til opgave at få alle i gruppen med rundt og hjem igen, men alle i gruppen har et medansvar for sikker kørsel, og at holde gruppen samlet. Dette gøres blandet ved at følge 10 cykelbud.

De skærpede regler for cyklingen er udelukkende til for at minimere risikoen for styrt mest muligt. Regel nummer 10 skyldes at vi næsten altid er langt hjemmefra, så i tilfælde af uheld eller defekter skal vi kunne løse dette.

Selvom vi arbejder med flere niveauer i /tri club denmark, kan vi ikke garantere at alle niveauer er repræsenteret til alle lørdags træninger. Dette vil afhænge af de fremmødte og instruktørbesætningen.

Skulle det derfor ske, at man kommer til at køre med et langsommere hold end ens faktiske niveau henstiller vi til, at man ikke splitter gruppen ad med for hård kørsel, men til gengæld giver den ekstra gas på intervallerne. Ellers må du jævnfør ovenstående kører alene denne dag.

REGLER - DE 10 CYKELBUD

1) Følg træningen og trænerens anvisninger..

2) Kør roligt på transportstykkerne og brug dit krudt på intervallerne.

3) Kør i et jævnt tempo og lav ikke pludselige bevægelser.

4) Konstant afstand til forankørende (max 1 m).

5) Lig aldrig i tri-bøjlen, når vi kører i gruppe. Benyt den når vi kører intervaller/enkelstart.

6) Giv/videregiv tydeligt tegn/kommandoer. Det gælder også informationer bagerst i gruppen.

7) Forstå og udføre manøvren ”lynlås”. DVS: Skift fra dobbelt kolonne til enkelt kolonne.

8) Overhold færdselsreglerne.

9) Ikke snakke eller andet i en grad, der går ud over opmærksomheden og sikkerheden.

10) Vær selvkørende – medbring værktøj, reserveslanger, pumpe/patroner, energi, væske, mobil, kontanter/dankort, ID og sundhedskort.

TEST

Til spinning arbejder vi i klubben med en 20 minutters test – hvor du kører så hårdt du kan i 20 min. Testen kan bådes laves med watt-måler eller pulsbælte.

Uanset udstyr bruges gennemsnitspuls eller watt (ofte kaldet FTP) til at omsætte til zoner ud fra følgende procent satser vist i skemaet nedenfor. Du kan orientere dig yderligere omkring de forskellige arbejdszoner her:

VIDEOER

På nedenstående link vil du kunne finde en hel masse videoer omkring cykling

De er ikke sorteret for dig. Men:

Du vil kunne finde flere tips omkring rengøring og vedligeholdelse. Samt tips omkring svingteknik og kadence m.m. Sproget er engelsk

https://www.youtube.com/user/globalcyclingnetwork

Links til indendørs apps (HomeTrainer)

http://www.zwift.com

http://www.bkool.com/en-DK/cycling-app

FulGaz – indoor cycling app

Home

http://perfprostudio.com/

https://rouvy.com/en/

https://www.cycleops.com/virtualtraining/overview

https://www.trainerroad.com/

Apps & Software

https://thesufferfest.com/

Over The Bars – Road Bike Racing Game

https://maximumtrainer.com/

https://www.kinetic.fit/

http://www.goldencheetah.org/

Cykeludstyr

Udstyr 1 -13

1. Sæde (Seat)
2. Saddelpind (Seatpost)
3. Ramme (Frame)
4. Forbremse klo (Front Brake Caliper)
5. Styr (Cockpit)
6. Skulderpads (Pads)
7. Forbremse greb (Front break lever)8. Gearskifter
9. Forgaffel (Fork)
10. Dæk (Tyre)
11. Forhjul (Front Wheel)
12. Stikaksel (Quick release)
13. Ventil (Valve)

Udstyr 14-24

14. Pedal (Pedal)
15. Krankboks (Crank Box)
16. Klinge (Chain Wheel)
17. Forskifter (Front Derailleur)
18. Bagbremse klo (Rear Brake Caliper)
19. Kæde (Chain) 12. Stikaksel (Quick release)
20. Pulleyhjul (Pulley Wheel)
21. Bagskifter (Rear Derailleur)
22. Kassette (Cassette)
23. Baghjul (Rear Wheel)
24. Dæk (Tyre)

For at kunne deltage i cykeltræningen med /tri club denmark skal du som minimum have følgende udstyr selv:

Derudover findes der en række ekstraudstyr på kan være rart at have, men ikke er en nødvendighed for at deltage:

en_GBEN