Copenhagen maraton 2016 – Ny PR trods en varm dag på kontoret

Indledning:

Jeg blev kontaktet 9 dage før Copenhagen maraton af en trikammerat, som fortalte at hans løbemakker havde brækket benet. Derfor ledte han efter en, som måske var dum nok….øhh, frisk nok på at løbe med ham 🙂 Måtte lige overveje det lidt, da jeg ikke havde løbetrænet ret meget. Hele vinteren har været 1x løbetræning om ugen, enten interval med Tri Club Denmark eller rolige ture på max 10-12 km alene. Har fokuseret på at træne badminton 2x om ugen og ville starte op i maj måned med løb. Jeg havde ikke løbet en almindelig maraton siden jeg startede på triatlon i 2012. Men med 6 Ironman hvoraf de 4 af dem var fra sidste år, burde jeg i det mindste kunne gennemføre. Havde 2 uger forinden lavet Herlev OL og weekenden før lavet Powerman classic (10km løb – 60km cykling – 10km løb), så jeg ville måske ikke være perfekt restitueret med kun 1 uge at slappe af i. Men jeg var egentlig ikke tvivl. Selvfølgelig skal jeg da løbe maraton !!!

Forberedelse:

Vejret spiller en stor rolle i forbindelse med løb. Vejrudsigten hos DMI indikerede, at det ville blive en varm fornøjelse. Så det skulle være noget, hvor kroppen nemt kan slippe af med varmen. Her valgte jeg en cap til at tage sveden på panden, solbriller til imod solen og solcreme faktor 30. Valget stod imellem en almindelig tshirt med ærmer, tritop eller singlet. Det blev en sort singlet med gul skrift, da jeg synes oss synes, at butterflyen skulle være gul 😛 5 isogeler blev valgt ud: 3 almindelige (indtagelse ved km 10/15/20) og 2 med koffein (indtagelse ved km 25/30). Min søster var på besøg fra London og jeg fik hende overtalt til at stå klar ved 20 km mærket og aflevere dem med koffein. Jeg kender mig selv godt nok til, at efter 30 km bliver det ikke bare en fysik, men også en mental kamp. Her hjælper koffeinen til at kvikke en op. Da der blev proklameret 20+ grader, skulle jeg oss ud og finde salttabletter. Det er udfra den bitre erfaring, at uden salt i kroppen, ryger væske lige igennem en og man skal bare mere på toilet eller risikerer dehydrering. Så 4 stk. blev pakket ned i en lille pose, sammen med en imodium pille, for man ved aldrig om maven slår knuder 😀 Kunne ikke rigtig sove dagen før pga lidt sommerfugle i maven, men fik da ialt 6-7 timer (omend usammenhængende). Heldigvis havde jeg fået sovet godt fra fredag til lørdag, som er den vigtigste søvn at få. Dem som træner styrke kender sikkert til DOMS (Delayed Onset Muscle Soreness / Forsinket muskelømhed), samme princip gælder med søvn. Kroppen er ca 2 dage om at reagere på manglende af søvn.

Racemorgen:

Op kl.6 og tømme maven for måltider fra dagene før, spise stor portion havregryn med mandler + rosiner, samt drikke vand med kulhydrater og elektrolytter, så væskebalancen er helt i top. Maden burde kunne nå igennem systemet på ca 3 timer, så man evt. lige kan nå på toilet lige inden start kl.9.30 og måske slipper for flere toiletbesøg indtil efter målstregen. Tog afsted i god tid, så jeg var ude i startområdet ca 1ó time før, for at mærke stemningen og selv få rystet de værste nerver af. Der er bare en særlig stemning om morgen på raceday. Det er oss fantastisk at se, hvordan sådan et løb kan samle alle mulige mennesker, der er så forskellige. Der var nationaliteter fra ca. 90 lande, der var høje og lave, unge og stadig-lidt-unge, lynhurtige og næsten-lynhurtige 😛 Jeg fandt min løbemakker, fik varmet op og vi besluttede os for at gå efter 3 timer og 40 minutter. Langsomt fik vi snørklet os op til ballonen og startlinjen.

Race is on:

Musikken bragede, speakeren piskede en stemning op og så blev der talt ned fra 10..9..8…..3..2..1..GO!!!! Hov, hvorfor løber folk ikke ?? Nåååå… ca. 11.000 løbere fylder en del, så der er flaskehals frem til startstregen. Jamen, så må jeg utålmodigt trippe langsomt fremad. Da vi nærmede os tidsmåtten, blev farten sat op og nu var vi igang. COPENHAGEN MARATHON IS ON!!!

KM: 5

De første km blev løbet i et højt tempo og måske lidt mere end pace 5:13, som ellers er den fart der skal løbes i gennemsnit. Jeg prøvede at tøjle mig og holde til gameplanen. Måtte oss holde min løbemakker tilbage, så vi ikke brændte tændstikker af for tidligt. Så der gik lidt tid før vi ramte det rigtige pace.

KM: 10

Stort set alle vegne stod publikum og heppede højlydt. Der var gang i den. Det var en gadefest uden lige. Især var det ekstra fedt at komme til Trianglen, hvor vennerne fra Tri Club Denmark havde opstillet base. Simpelthen så dejligt at mærke den støtte fra klubkammeraterne. Fedt at de gider bruge en hel søndag på at komme ud og heppe på os, fremfor at sidde i en park og nyde solen.

KM: 15

De første løbere var begyndt at sænke farten rundt omkring os, især dem som havde for meget tøj på. Overhalede flere og flere som var nede at gå allerede. Kiggede på min kammerat, som også begyndte at se lidende ud. Han kunne næsten ikke holde farten. Efter nogle forsøg på at holde min makker igang, bad han mig om at fortsætte alene. Jeg spurgte flere gange om han var sikker. Det var han. Som sagt så gjort.

KM:20

Prøvede at holde farten, men der var simpelthen for lidt plads på Sønderboulevard. Især var det irriterende, at dem som var nede at gå, gjorde det i venstre side, så der ikke var plads til at overhale. Puffede let eller prikkede på skulderen og undskyldte hver gang, men det kostede lidt tid. Varmen var efterhånden steget så meget, at flere og flere led. Der var kø foran bruseren ved depoterne, men personligt synes jeg ikke det er så smart. Får man våde sokker, er der næsten 100% chance for vabler, så jeg prøvede at undgå at blive ramt. Overøsede min cap og gjorde min butterfly våd. Det køler nemlig i nakke og pande. Fandt min søster og fik mine geler.

KM: 25

Min første halvmaraton tid på 1.50.20 markerede, at jeg var spot on med tiden. Det var tilfredsstillende og jeg fortsatte ufortrødent. Energien var som sådan stadig god, men pulsen havde dog været lidt for høj i for lang tid, da jeg brugte energi på at overhale en masse. Havde undervejs opmuntrede løbere, som jeg kendte der var gået lidt i stå. De led alle sammen i varmen, som nu var på sit højeste. Især var det skræmmende at se alle dem, som lå på jorden og ikke var til at komme i kontakt med. Får senere at vide over 900 er udgået pga. varmen.

KM: 30

Ganske som ventet begyndte jeg at lide nu. Højre knæ og hofte brokkede sig. Krampe lurede i læggene. Solen og varmen gjorde det kun sværere at holde tempoet, så måtte virkelig bide tænderne sammen, for ikke at falde for meget ned i fart. Har endnu ikke prøvet stadig at føle mig stærk på nuværende tidspunkt. Det var tid til en koffein og få et boost. Men ak, havde da helt glemt, at det tager lidt tid før effekten rammer, da gelen lige skal igennem systemet. Det var meget lange minutter!!!

KM: 35

Heldigvis så kunne jeg få støtte fra det super fantastiske publikum, som virkelig gjorde sit til at holde alle igang. Der skulle ikke mere til end bare at løfte en knytte næve, så fik man bifald og ekstra energi. Koffeinen begyndte virke og humøret vendte tilbage. Desuden var det lidt heldigt at jeg også skulle forbi Trianglen på det her tidspunkt, så jeg kunne få støtten fra klubben og det sidste boost til at klare de sidste km. Kan ikke takke jer nok. I er simpelthen så gode !!!!

KM: 40

Nu var der ikke langt igen. Prøvede at sætte farten op, men der var intet at hente. Havde droppet sidste depot for at holde tiden. Det blev jeg straffet for nu. Bandede og svovlede indvendigt over fejlen, alt imens jeg prøvede at peppe mig selv. Råbte flere gange “KOM SÅ”, hvilket fik både løbere og publikum til at råbe med. Der var næsten udsolgt, det gjorde ondt over det hele.

Mål: 42,195

Ned af bakken og ud på den sidste strækning. Der var stadig en sindsyg fed stemning, musikken bragede, der var hep og jeg kunne høre speakeren nu. Jeg satte den sidste spurt ind, pulsen  eksploderede og spyttet spruttede til alle sider. Det begyndte at flimre. Hold ud!!!! Og så… endelig. MÅLSTREGEN!!!.

Jeg brølede, da jeg kom overstregen, kiggede på mit ur. Havde slået den gamle tid med over 15 min.

Officielle sluttid: 3.40:45.. YES, NY PR!!!!!